Historie

Beskrivelse af mine konservatorieuddannelser og sanguddannelse, mit arbejde som dirigent, underviser og kursusplanlægger

Jeg er født i 1969 i Aalborg. Jeg er gift med Dan Grønkjær Nielsen, og vi er forældre til Marius, som blev født i 2011. Vi bor i København.

Uddannelser

Jeg er uddannet Statsautoriseret Musikpædagog fra Nordjysk Musikkonservatorium i 1994 med elementær musikformidling og kor-og orkesterdirektion som hovedfag og klassisk sang som mit hovedinstrument.

Derudover har jeg i 2008 føjet en kandidateksamen i kor- og ensembleledelse til min uddannelse og dermed afsluttet en femårig kandidatuddannelse ved Det Fynske Musikkonservatorium i Odense.

1996-1998 tog jeg en korpædagogisk uddannelse på musikhøjskolen i Göteborg hos bl.a. dirigenten Gunnar Eriksson.

Gennem årene har jeg taget undervisning og master classes i direktion hos anerkendte danske og udenlandske lærere. Blandt andet hos; Alice Granum, Søren Birch, Jørgen Fuglebæk, Frans Rasmussen, Jan Yngwe, Anders Eby, Eric Ericson, Stefan Parkman, og Paul Hillier.

Erfaring som dirigent

I løbet af de sidste 25 år har jeg haft kontakt med mange forskellige type kor, og jeg har derfor en stor erfaring i at møde nye mennesker, og tilrettelægge undervisningen efter deres niveau.

Korene spænder og har spændt vidt, både hvad angår det musikalske niveau, gennemsnitsalder og repertoire. Det er lige fra den meget rutinerede sanger på højt musikalsk niveau til mennesker, der aldrig har sunget før, og hvor alderen på den yngste er 10 år og den ældste er 90 år. Repertoiret er klassisk kormusik med eller uden instrumentalledsagelse, fra tidlig til ny kormusik, og i den anden ende folkemusik, gospel, viser, musical og rytmisk musik.

Som eksempel på det høje musikaske niveau ledte jeg Kammerkoret Cantabile til en 2. plads ved den 3. Internationale Korkonkurrence i Randers i August 2009. Jeg har endvidere oprettet mit eget kvindeensemble på Anne Rosing Instituttet. Lyt til begge kor under lydoptagelser.

Underviser og kursusplanlægger

Siden 2006 har jeg undervist i direktion indenfor DAM (Dansk Amatør Musik). I efteråret 2009 afholdte jeg i DAM regi to basisdirektionskurser for danske korledere og et direktionskursus i Grønland. I efteråret 2010 tog jeg igen til Grønland for at lave et direktionskursus for DAM.

Jeg har været medlem af kormusikudvalget i DAM siden 2005. I 2009 blev jeg formand for kormusikudvalget. Her har jeg været aktiv i sammensætning af kursusudbuddet for danske kordirigenter indtil udgangen af 2012. I 2010 var jeg bl.a. arrangør og kursusleder for en master class i kor- og orkesterdirektion for skandinaviske dirigenter med bl.a. med Morten Schuldt-Jensen som instruktør og Sokkelund Sangkor og Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester som øveensembler.

I 2011 arrangerede jeg en master class med Paul Hillier som instruktør og Concert Clemens som øveensemble.

I forbindelse med “Korfestival 2012 i Aalborgs kirker” arrangerede jeg en master class med den svenske orkester-og kordirigent professor Cecilia Rydinger Alin og det professionelle korensemble Mundus Vocalis.

Januar 2015 var jeg igen aktiv i kormusikudvalget i DAM og medlem af DAMs Puljeudvalg. Her deles midler ud til de bedste amatørkor og amatørorkestrer i DK. DAM blev nedlagt i 2016.

Workshops og dommer

I sommeren 2010 var jeg i Indonesien, hvor jeg underviste indonesiske korledere, og hvor jeg var dommer ved den Internationale Choir Competition i Tomohon.

Kordirigent og supervisor i Kina

Min familie og jeg flyttede til Kina i januar 2013 pga. min mands arbejde.

Her opsøgte jeg Tianjin University Peiyang Chorus, et højt estimeret kor bestående af 80 unge sangere fra universitet i millionbyen Tianjin. Deres dirigent professor Ren tilbød mig at arbejde med dem og introducere koret for skandinavisk kormusik. Forløbet blev afsluttet med en julekoncert i det gamle teater i Tianjin. Se billedet under Kontakt.

Mens vi boede i Kina, oprettede jeg et kor på Den Internationale Skole i TEDA. Her underviste jeg hver uge en flok sangglade ladies. Her samledes kinesiske, japanske, tjekkiske, finske, amerikanske, danske og franske damer uden tidligere korerfaring. Undervisningen foregik på engelsk, og jeg underviste dem i sangteknik og lærte dem at synge i kor.

Endvidere superviserede jeg under mit ophold i Kina professionelle kinesiske korledere i Tianjin.

Efter Kina

I efteråret 2014 deltog jeg i en master class for professionelle dirigenter under Lund International Conducting Academy. Instruktører Peter Dijkstra og Cecilia Martin-Löf.

2016-2017 Grundkursus i Anne Rosing Metoden på Anne Rosing Instituttet

2018 Anatomikursus ved sangpædagog Anne Rosing på Anne Rosing instituttet

Siden Grundkurset har jeg fået og får stadig sangundervisning hos Anne Rosing

I 2019 blev jeg valgt ind i Danske Korlederes bestyrelse DKL.

Foråret 2023 Kursus “Nyeste Nyt” i Anne Rosing Metoden